Lean-Agile Thinking
Fra praksisPerspektiv

Når man begynder at se sammenhængene

Efter at have arbejdet i forskellige typer organisationer og oplevet mange af de samme problemstillinger begyndte jeg at interessere mig mere og mere for det, der lå uden for Scrum og agilitet.

Et team med PO og SM er forbundet med brugere, produkt og feedback. Én hindring fremhæves, og et lille forsøg følges af observation.
Et team med PO og SM er forbundet med brugere, produkt og feedback. Én hindring fremhæves, og et lille forsøg følges af observation.

Jeg kastede mig over bøger og litteratur om organisationer, mennesker, systemer og de strukturer, der påvirker vores arbejde. Jeg ville forstå, hvorfor tingene skete, som de gjorde, og hvad der egentlig var på spil i de sammenhænge, jeg arbejdede i.

Det førte til en masse eksperimenter. Og efterhånden begyndte jeg at få en lidt mærkelig fornemmelse. Lidt som Neo efter den røde pille i The Matrix.

Jeg begyndte at se sammenhænge, som jeg tidligere ikke havde fået øje på – og nok bare havde accepteret som vilkår.

Problemer, der så ud til at høre til i teamet, hang sammen med beslutninger, afhængigheder og arbejdsgange andre steder. Og noget af det, vi gjorde for at hjælpe, var samtidig med til at holde de samme problemer i live.

Det ændrede også, hvad jeg selv lagde mærke til. Hvorfor kommer den samme hindring igen? Hvem venter på hvem? Og hvad betyder det egentlig for brugeren og det produkt, vi prøver at skabe?

Man kan godt blive ret frustreret, når man begynder at se mere af helheden. For der er jo meget, man ikke selv kan ændre.

Men at se systemet betyder heller ikke, at man skal prøve at ændre det hele på én gang.

Jeg ville begynde med at forstå, hvad der faktisk begrænser vores mulighed for at skabe værdi lige nu. Det kræver, at vi interesserer os for produktet, brugerne, domænet og det arbejde, løsningen skal fungere i.

Måske opdager vi, at teamet får feedback så sent, at det har bygget videre på en misforståelse. Et lille forsøg kunne være at undersøge én konkret arbejdsgang sammen med en bruger, før vi bygger videre. Så kan vi se, hvad vi lærer, og hvad det giver anledning til at ændre.

Det er et eksempel. I en anden kontekst er det noget helt andet, der er værd at tage fat i.

En Scrum Master og en Product Owner har forskellige ansvar, men begge har brug for at kunne se de sammenhænge. Ellers kan vi ende med at holde arbejdet i gang uden at forstå, hvorfor det bliver ved med at være svært at skabe den værdi, vi gerne vil.

Det er også noget af det, vi arbejder med i SM Advanced og PO Advanced: at forstå sin egen kontekst bedre, vælge et fokuseret næste skridt og lære af det, der sker.

Hvilken tilbagevendende hindring hos jer kunne være værd at undersøge lidt nærmere?

Se alle