Før jeg går ind og løser det

Det kan være fristende som Scrum Master at blive den, der lige får tingene til at ske.

Forestil dig et team, der igen venter på en afklaring. Arbejdet står stille, og du ved måske, hvem du skal gå til for at få et svar.

Så du tager den. Teamet kommer videre.

Det kan være præcis den hjælp, der er brug for. Jeg ville bare være opmærksom på, hvad teamet bliver afhængigt af, hvis det altid er sådan, vi kommer videre.

Samtidig ser jeg ofte, at mange Scrum Masters bliver for passive og usynlige i arbejdet med at udvikle evnen til at levere værdi. Måske prøver de at gøre for mange ting på én gang. Måske har de givet op over for noget, der er svært at ændre, eller er kommet til at tage det som et vilkår.

Derfor synes jeg, at pausen, før man går ind og løser noget, er interessant. Den skal bruges til at undersøge, hvad der faktisk holder arbejdet tilbage, så vi kan vælge, hvor og hvordan vi handler.

Mangler teamet viden for selv at kunne tage næste skridt? Er det uklart, hvem der må beslutte hvad? Eller er der en afhængighed uden for teamet, som bliver ved med at skabe ventetid?

Det kan ligne den samme blokering på tavlen, men der er behov for forskellig typer af hjælp.

Måske giver det mening at tage kontakten sammen med teamet, så forståelsen og relationen også bliver tilgængelig for dem. Måske skal et uklart mandat afklares med de relevante mennesker. Og nogle gange skal du selv handle hurtigt, fordi konsekvensen af at vente er for stor.

Jeg ville også kigge på, hvad ventetiden betyder for det, teamet prøver at skabe. Hvad bliver forsinket, og for hvem? Det kan ændre vurderingen af, hvor vi skal sætte ind.

Forskellige linser og perspektiver kan hjælpe os med at forstå de enkelte flows, menneskene i dem og helheden. I situationen her kan vi for eksempel afprøve en tydeligere aftale om, hvilke afklaringer teamet selv kan tage, og følge med i, hvad det betyder for ventetiden og beslutningerne.

For mig er der ikke brug for mere Scrum for processens egen skyld. Der er brug for at forstå den kontekst, vi arbejder i, og agere empirisk. Tage fat i det, der ser ud til at begrænse værdileverancen, afprøve noget og løbende inspicere og tilpasse ud fra det, vi lærer. Vi behøver ikke sætte ind alle steder på én gang.

Det er den slags vurderinger, vi arbejder med i SM Advanced. Vi ser på deltagernes egen kontekst fra flere sider, vælger en handling og undersøger, hvad der sker. Også hvad hjælpen betyder for teamets mulighed for selv at forstå og handle næste gang.